fredag den 17. december 2010

Blog-pakkeleg teaser

Unikarina er kvinden bag denne pakkeleg. Det er en fantastisk idé, der forhåbentligt spreder en hyggelig julestemning i blogland. Jeg afleveret min pakke personligt til Mia, da jeg mødte hende til julekrea-hyggedag hos Tine tidligere på måneden. Mia skal åbne den en af de nærmeste dage, og jeg er lidt spændt på, hvordan min gave bliver modtaget.

Jeg dristede mig frimodigt til at deltage for så at blive grebet af en smule sceneskræk - jeg er ny i blogland og føler ikke helt, jeg er i mit rette element. Det kommer forhåbentligt. Jeg kan se rundt omkring, at jeg ikke er den eneste, der har følt sig overvældet. Heldigvis mødte jeg en flok åbensindede og positive blogkvinder hos Tine, og oven på den oplevelse hviler jeg lidt mere i mig selv - blogland er præget af nysgerrighed og kreativitet, og ikke af konkurrence og fordømmelse. Det holder jeg mig til.

Når alt kommer til alt har jeg gjort mit aller bedste for at skabe mit eget krea-bidrag til Mia. Jeg kan fuldt ud stå inde for det, jeg har lavet - det er fuldt ud mit design, og jeg synes selv, at resultatet er blevet ganske fint.

Et lille tip til, hvad det er:
  1. Det er noget med stjerner
  2. Den kan hænge
  3. Den er spids i den ene ende
Måske har du en idé om hvad det kan være...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...