tirsdag den 3. maj 2011

Foldede æsker samlet af flere dele

Folde folde folde - vi er rigtig gået i origami-mode og fremstiller æsker i lange baner! Der er så meget fantastisk inspiration at hente på YouTube og hos mange fantastiske bloggere rundt omkring. Og så må det jo prøves af.


Her er endnu en af de fine æsker, vi har foldet et par stykker af. Denne er foldet i et af de store håndlavede ark papir fra Søstrene Grene. Jeg har selv skåret otte kvadradiske stykker ud og foldet. Det er noget tykkere end origamipapir, og jeg mine stykker var 14 x 14 cm til før foldning - den færdige æske måler 8 x 8 cm på hver led. Med papirets tykkelse vil jeg tro, at man kan lave en ret stor æske uden problemer. Som I måske kan se på billedet ovenfor har jeg lavet to variationer af æsken - og der er mange flere på YouTube. Hvis papiret har forskellig farve på for og bagside bliver billedet tydeligere.

Jeg har fundet en god video her, hvor du også kan se andre variationer af samlingen. Mit næste projekt bliver en æske med pynt på toppen som den her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...