torsdag den 31. januar 2013

Nymalet opgang

Nu er malerne ved at være færdige med friske vores opgang op. Jeg lovede jo engang i starten af januar at komme med en lille update på opgangen. Det er super fedt at komme hjem til en flot opgang. Jeg har boet her i 6 år, og lige siden jeg flyttede ind har jeg håbet på, at opgangene snart skulle males. Faktisk fandt jeg ud af (ved at snakke med maleren), at opgangene formentligt ikke er malet siden 1933-34, hvor huset er bygget.


På den ene side er jeg lidt ked af farvevalget, men på den anden side er det super fedt med en flot præsentabel opgang. Her er vores nymalede gelænder - sort halvblankt. Man kan stadig se hakker og fordybninger under malingen - ret charmerende, synes jeg. Balustre ("pindene, der forbinder gelænderet til trappen) er mørkegrå og det samme er stødtrin og kanter på trappen. Vores lysegrå linoleum må holde lidt endnu. Væggene er svagt lysegrå - dørene er hvide og det samme er træværket rundt om dørene også.

For en uge siden så opgangen således ud. Væggene var en en form for gul-brun farve med en marmor-lasurmaling lagt ovenpå. Jeg har ingen idé om, hvilken farve grundfarven de oprindeligt har været. Måske råhvid, måske lysegul? Træværket i vores opgang var mørkegrønt - bedre end i andre opgang, hvor det var malet henholdsvis julerød og petroleumblå. Men hvis den har holdt siden 1933-34 har malingen alligevel også holdt 80 år.


Det er da meget godt klaret!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...