onsdag den 5. februar 2014

Ugens gaveinspiration #5

En rigtig tøset en af slagsen.

Jeg har i denne uge sagt farvel til min chef på arbejdet - hun har efter en del år i samme stilling valgt at søge nye udfordringer. Øv for mig, for hun var en af de bedre, jeg har haft.

Mine kolleger og jeg har derfor købt en gave til hende, hvor jeg har stået for indpakningen.



How to
Klip papiret med ekstra længde på den ene led, så der er papir til at folde tilbage og afsløre den hvide bagside.
Fold kanten ind under, så du sikrer en flot afslutning på begge sider af den hvide stribe. Jeg har valgt at gøre min stor - og bruge den til at ramme min dekoration ind med. Den kan også være smal med et enkelt bånd på.
Klip cirkler i to størrelser - jeg har valgt at bruge mine cirkelpunchere.
Læg en broderitråd på gaven (evt. vikl den omkring), så du får en fornemmelse af, hvilke dele af snoren, der vender op.
Lim dem derefter sammen omkring broderitråden mens den ligger på gaven. Her har jeg brugt en lyserød tråd fra Blomstergarn i samme farve som papiret.
Bind tråden omkring gaven og afslut med en lille sløjfe. Du kan evt. binde en knude, men jeg ville i dette tilfælde gerne, at gaven var let at åbne.

TIP. Fastgør evt. den hvide flap af papir med tape, så er det lettere at pakke gaven pænt ind.


PS. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at jeg er ude af trit med ugenumrene - og det vil betyde to indlæg i samme uge... Stay tuned.

Indlægget er en del af en ny serie på Femthe kaldet Ugens gaveinspiration, et ugentligt indlæg med inspiration til smukke at skabe gaver. 2014 bliver året for flotte gaver!

4 kommentarer:

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...