søndag den 14. december 2014

14 - DIY: Terningestjerne

Forleden viste jeg et par stjerner frem på bloggen, som jeg har flettet mange af over de sidste par år. I går tog jeg et par billeder af processen. Du kan vælge selv at skære strimler af papir eller du kan bruge halve stjernestrimmel. Disse er flettet af stjernestrimler.



Du skal bruge:

1½ stjernestrimmel
saks


Klip stjernestrimlen over, så du har 3 halve. Fold dem på midten igen. Foldet skal være skarpt.


Før den ene strimmel igennem løkken. Nu skal vi have forberedt alle tre strimler.


Hold den stramt omkring strimlen.


Fold strimlen omkring 3 gange (så der kommer tre buk på strimlen).


Det gør du ved at "rulle" den ene strimmel omkring en af de andre.


Rul den ud igen, og gentag samme proces for de øvrige strimler.


Nu har du tre klargjorte strimler, der gerne skulle se således ud.


Læg den ene strimmel vertikalt med spidserne ned mod dig selv. Træk strimmel nr. 2 rundt om den første, så den ligger horisontalt og med spidserne til højre.


Den tredje strimmel trækker du rundt om nr. 2, så den ligger parallelt med den første og med spidserne væk fra dig selv.


Træk spidserne fra den tredje strimmel gennem øjet på den første strimmel, så de tre strimler danner en trekant. Det gør ikke noget, at den ikke kan ligge fladt.


Stram til, så strimlerne nu danner et hjørne (eller tre sider af terningen).


Hvis du vender den om, kan du måske bedre se det.


Nu skal du lukke terningen. Fold den første strimmel op og over (følg de fold, som du allerede har lavet, da du forberedte strimlerne).


Fold den næste strimmel over. Sørg for, at den første strimmel ligger løst, så der er en løkke, som vist på billedet nedenfor.


Tag den tredje strimmel og stik igennem den lille løkke, som du lavede ovenfor.


Stram strimlerne forsigtigt til, så du får en terning, som nedenfor.


Vend terningen om, så de tre strimler falder ud til siden som en blomst, der åbner sig. Hjørnet på terningen, som danne centrum, bliver omdrejningspunktet for, hvor de overskydende ender af strimlerne skal stikke ud.


Hver strimmel ligger dobbelt, og du skal nu tage enderne én ad gangen, så hver ende kan danne en spids på stjernen. Før strimlen i en blød bue rundt og ind i gennem den flap, som er vist på billedet nedenfor.


Træk forsigtigt til uden at bukke strimlen. Du skal måske hjælpe med at forme den ved at sætte din venstre tommelfinger forsigtigt ovenpå. Her udnyttes papirets naturlige spændstighed således, at spidsen ikke lægger sig fladt ned til terningen.


Roter terningen i hånden, så du kan gentage samme proces med de to øvrige spidser på denne side af stjernen. Her er den anden spids...


... og den tredje spids. Stram spidserne til, så de er lige stramme.


Vend stjernen om.


Igen skal spidserne formes "med uret rundt". Denne gang skal spidsen ikke under en flap men i stedet trækkes om på bagsiden. Dvs. du skal stikke spidsen ned i hullet bag en af de spidser, du lige har formet på den anden side af terningen. Spidserne vil i sidste ende kommer ud samme sted og være samlet to og to igen.


Gentag processen med de to andre spidser. Sørg igen for, at spidserne er strammet jævnt op. Ellers får stjernen et ujævnt udtryk.


Vend stjernen om igen, og du kan nu se, at enderne er samlet to og to - lige klar til at klippe af med en lille saks.


Og voilá! Et stk færdig stjerne.


Lige til at hænge på juletræet.


God 3. søndag i advent.

Har du fået blod på tanden til at flette mere julepynt, så kan du finde flere vejledninger her på bloggen til:

Basen til en klassisk julestjerne
Klassisk julestjerne
Tredimensionel julestjerne - luftig version
Tredimensionel julestjerne - kompakt version

Flad stjerne til gavepynt
En halv stjerne til gavepynt

Flettet julehjerte

Flettet julekugle
Flettet fugl (DIY på eksternt site)

10 kommentarer:

  1. Svar
    1. Tak, Astrid. Dem kan du sagtens kaste dig ud i. De tager ikke lang tid at flette :-)

      Slet
  2. Jeg knækkede koden forleden efter at have siddet med lup og gennem-undersøgt de smukke stjerner jeg fik af dig sidste år :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan - godt gået. Jeg er sikker på, at der kommer mange smukke varianter ud af dine hænder.

      Slet
  3. Tak for vejledningen! Jeg har længe prøvet at gennemskue hvordan de laves, men uden held. Nu har jeg allerede fået lavet nogle stykker. Tak :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Jeg kan jo se på din blog, at du har godt gang i stjernestrimlerne i år, så de passer jo lige i samlingen :-)

      Slet
  4. Excellent photo tutorial for a beautiful papercraft! Thank you very much!

    SvarSlet

Tak fordi du læser med. Jeg bliver så glad for en lille kommentar eller hilsen. Ordet er frit.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...